Sommerferie – uge 2 – fredag den 26. juli

I dag har vi bestemt os for at tage til Ullared. Indtil da går dagen med fredelige havesysler. Hente flis på savværket, plante om.

Jeg plukker stikkelsbær, kirsebær og ribs til fryseren.

Da vi om eftermiddagen sætter kursen mod Ullared er min mobil gået død og jeg kan derfor ikke se hvad jeg har på min indkøbsliste. Vi afbryder turen og sætter kursen hjemad igen.

I ly af mørket giver vi hvepseboet på loftet en gang gift og håber på at de er døde i morgen.

Vejret: Varmt og solrigt

Aftensmad: Chilli con carne